En del af

Kom i gang

Få intelligent styring af din egen vedvarende energi. Det hele starter med et uforpligtende tilbud fra én af vores rådgivere.

Nem og elegant installation

Lad os stå for det hele

​​Når du køber løsninger fra Watts, så sørger vi også for det hele. Derfor skal du hverken installere eller selv kontakte elektrikere. Vores rådgivere finder den bedste løsning til dig og vores teknikere kommer og sørger for, at alt bliver installeret korrekt og virker som det skal.

1

​​Vejledning og tilbud

Det er vigtigt, at dit nye anlæg passer præcist til din husstand og behov, så der ikke opstår situationer, hvor du mangler energi – eller hvor du betaler for meget for udstyr, du faktisk ikke har brug for. Sammen med vores rådgivere laver vi den pakke, der dækker din husstands energiforbrug. Samtidig taler vi om, hvordan det vil være bedst (og mest elegant) at sætte dit anlæg op, så du opnår maksimal ydelse og kan høste alle fordelene ved solceller.

Kontakt os

2

​​Teknikerbesøg

Vi sender en teknisk rådgiver ud til dig for at sikre, at den valgte løsning faktisk er den mest velegnede til din ejendom. Her vil I sammen gennemgå planerne og kontrollere, at alting er planlagt korrekt ned til mindste detalje.

Teknikeren vil derefter gennemgå de næste skridt med dig og udarbejde en kontrakt, hvorefter du er klar til installation af både solceller, batteri, inverter, controller og resten af dit nye energisystem.

3

​​Køb og montering

Vores erfarne installatører kommer og monterer dit anlæg så hurtigt og effektivt som muligt. De medbringer alle dine valgte produkter og sørger for, at det bliver monteret præcist som du ønsker det.

Derefter vil I sammen gennemgå de centrale funktioner og afprøve din løsning, så du er sikker på, at alt virker som det skal.

4

​​Smart energiløsning

​​Du er nu klar til at opleve fordelene ved en intelligent og vedvarende energiløsning: Lavere elregninger, mindre CO2 og fuld kontrol. Helt automatisk.

Hvis du har spørgsmål eller mod forventning oplever problemer med dit anlæg, er vores specialiserede supportteam klar til at hjælpe dig. Dine solceller har tilmed 25 års producentgaranti, så du ikke skal bekymre dig om noget.

Kontakt os

Nicoline,

kunde hos Watts

"Det er en effektiv løsning, men den er også elegant. Det betyder meget for mig”

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at få solceller?

Gennemsnitsprisen på køb af solcelleanlæg og installation ligger på ca. 70.000-120.000 kr. for et parcelhus med et årligt elforbrug på ca. 4.000 kWh. Du skal dog være opmærksom på, at prisen kan svinge alt efter anlæggets størrelse, effektivitet og type.

Et solcelleanlæg på 6 kW har en årlig produktion på ca. 5.800 til 6.000 kWh pr. år. Det kan dække en gennemsnitlig husstands årlige energiforbrug og potentielt også være i stand til at sælge den overskydende strøm.

Hvis du skal bruge et mere præcist estimat, så vil vi meget gerne tale med dig om en løsning tilpasset netop dit hjem. Du kan kontakte os lige her.

Skal jeg placere mine solceller på taget eller på jorden?

Så længe at dine solceller er monteret med mest mulig adgang til sollys er der ingen energimæssig forskel på om du placerer solcellerne på jorden eller på dit tag. Vi anbefaler som regel, at dine paneler er placeret i sydvendt retning med en hældning på 45 grader. Der kan dog være faktorer, der er afgørende for netop din ejendom. Derfor er vores team af solcellespecialister, klar til at hjælpe dig.

Solceller på jorden: Solceller må gerne placeres på jorden på stativer, men det kræver at jordstykket er indenfor samme matrikel som ejendommen. Der kan i forbindelse med byggeansøgningen hos kommunen være krav om, at solcelleanlæggets tætteste kant er indenfor en rimelig afstand af eksisterende bygninger (oftest 20-25 meter). Solcelleanlægget må derfor gerne ”bevæge” sig væk fra bygningerne, men det inderste hjørne skal være indenfor afstandskravet. Bemærk, at kommunerne kan give dispensation, hvis du vil have solcellerne langt væk fra din ejendom.

Solceller på taget: Hvis du vil etablere solceller på dit tag, skal du undersøge to ting:

1) Er der plads på taget? 2) Kan taget holde til vægten af solcellerne?

Der kræves som udgangspunkt byggetilladelse for etablering af solceller på tagflader til erhverv (dette gælder ikke private). Det er bygningsejer, der påtager sig ansvaret for tagkonstruktionens bæreevne, når der lægges ekstra vægt på taget, som følge af installation af solceller. Derfor kræves det ofte i byggeansøgningen, at en certificeret ingeniør har lavet en statisk beregning af tagfladen til solceller. Du kan med fordel henvende dig digitalt til Nemingeniøren. Her indhentes en tilbudspris og Nemingeniøren tager ansvaret for de statiske beregninger.

Har du fladt tag? Så lad os hjælpe dig. Watts er eneforhandler af nogle helt særlige, lette og tynde solceller, som kan være den perfekte løsning for dig. Kontakt en af vores solcellespecialister i dag, så vi kan rådgive dig til den mest ideelle løsning. Du kan kontakte os her.

Skal jeg vaske mine solceller?

Vi anbefaler ikke, at du vasker dine solceller. Vores erfaring viser, at det kun giver en minimal forbedring af effekten, og risikoen for at falde ned eller beskadige paneler ikke står ikke mål med den eventuelle effekt, du muligvis kan opnå.

Hvis du alligevel vælger at vaske solcellerne, så anbefaler vi, at bruge en blød børste og rent vand uden tilsætning af nogen former for kemikalier.

Er min bolig egnet til solceller?

Det er vigtigt, at du får undersøgt af en certificeret instans om dit tag kan bære solcellerne og hvor stort et område, du skal afsætte til at dække dit energibehov. Du kan også overveje at montere solceller på husets facade eller stativer på jorden.

I Danmark vil den mest optimale placering af solcellerne være direkte mod syd med en hældning på 45 grader. På den måde kan du producere mellem 900 til 5000 kWh om året. Det hele afhænger naturligvis af anlæggets størrelse, omgivelserne, skygger på anlægget og vejrforhold.

Solceller kan i enkelte tilfælde være for tunge til boligens tag. Derfor er det vigtigt at undersøge, om der er behov for at understøtte taget yderligere. Før du køber solceller bør du kontakte din kommune, for at få viden om hvorvidt lokalplaner, fredninger og om servitutter tillader dig at sætte solceller på din bolig.

En del af

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12