Hvem er vi?
Revisionsdato: 6. september 2022
Denne persondatapolitik har til formål at informere dig om behandlingen af personoplysninger, herunder hvordan Watts indsamler, behandler og beskytter dine personoplysninger. Watts behandler dine personoplysninger i henhold til gældende persondatabeskyttelses lovgivning.
Watts er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger der indsamles og behandles i forbindelse med din brug af Watts samt indgåelse af et aftaleforhold.
Den juridisk dataansvarlige enhed er:
Watts A/S Brogade 19D 4600 Køge CVR-nr. 41 50 14 80 watts.dk
Har du spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os herom.
Hvilke data opsamler vi om dig?
Hver gang du benytter et website, en app eller en anden internettjeneste dannes og gemmes der automatisk personoplysninger om dig. Det samme gælder, når du benytter Watts. Personoplysninger dækker over alle oplysninger, der kan henføres til en person, eksempelvis navn, adresse, e-mail, måledata mv. Du vil altid blive informeret, inden vi indsamler personoplysninger om dig.
Når du gør brug af Watts indsamler vi almindelige personoplysninger relateret til oprettelse af en profil, herunder kontaktoplysninger, boligoplysninger, aftagenummer, målenummer, korrespondancer mellem Watts og dig inkl. klagesager samt måledata. Ved oprettelse har du derudover mulighed for at oplyse en række oplysninger om din bolig samt tilknytte din Facebook– eller Apple profil.
Ved indgåelse af et aftaleforhold med Watts indsamler og behandler vi yderligere oplysninger, herunder bank- og betalingsoplysninger, personlige kreditoplysninger til brug for kreditvurdering og oplysninger om flytning, død og konkurs. I forbindelse med anmeldelse og administration af aftaleforholdet overfor datahubben ved Energinet behandler vi også dit CPR-nummer.
Vi behandler derudover personoplysninger til brug for markedsføring, herunder kontaktoplysninger, korrespondancer mellem dig og Watts, måledata, købshistorik og geografiske data. Vi indsamler oplysninger om din færden på digitale platforme til statistiske formål og profilering af dig, for at kunne tilbyde de bedst mulige produkter og services til dig, dette inkluderer brugsstatistik fra Watts appen. Du har ret til at frabede dig at blive profileret, hvis ikke du ønsker profilering skal du kontakte os.
Personoplysninger der er indhentet hos tredje person
Vi indhenter i visse tilfælde personoplysninger om dig fra tredje personer. Følgende kan levere personoplysninger om dig:
– Offentlige myndigheder inklusive det statsejede Energinet – Kreditoplysningsbureauer – Offentlig tilgængelige kilder, herunder CPR-registreret, BBR og Danmarks Adressers Web API (DAWA)
Hvad bruger vi dine data til?
Watts indsamler, behandler og opbevarer personoplysninger til levering af tjenester vedr. dit energiforbrug samt til brug for opfyldelse af en el-aftale og administration af leveringsforholdet. Derudover behandler vi personlige kreditoplysninger om dig til kreditvurdering og sikkerhedsstillelse. Vi behandler også dine personoplysninger for at få et større kendskab til dig som bruger og kunde, samt til undersøgelser, statistik og analyser med henblik på forbedring af produkter, tjenester og teknologi.
Watts indhenter og behandler dit personnummer, når du er elkunde i forbindelse med leverandørskifte eller tilflytning, da Watts er forpligtet hertil i henhold til markedsforskrift H1, skift af elleverandør, flytning mv. Denne forpligtelse indebærer, at vi videregiver dit personnummer til DataHub. Personnummeret behandles også af Watts til administration af kundeforholdet.
I særlige tilfælde kan Watts behandle følsomme oplysninger om dig eller andre i din husstand, eksempelvis helbredsoplysninger eller oplysninger om hjælpeløs adfærd. Behandlingen af følsomme oplysninger vil ske på baggrund af afbrydelsessituationer, hvor en afbrydelse vil udgøre en risiko for dig eller andre i din husstand.
Hvis du har afgivet samtykke til direkte markedsføring, behandler vi dine personoplysninger for at kunne foretage markedsføringsrelaterede aktiviteter. Du kan til enhver tid tilbagetrække dit samtykke via Watts app’en eller ved at kontakte Watts. Til generel markedsføring indsamler vi oplysninger om din færden på digitale platforme til statistiske formål og for at kunne tilbyde de bedste mulige produkter og services til dig.
Watts legitime interesser i at behandle personoplysninger dækker aktiviteter til levering af tjenester vedr. dit energiforbrug, herunder energiprofilering, som kan hjælpe dig til en bedre udnyttelse af dit energiforbrug, analyser om brugen af Watts samt muligheden for kontakt med dig. Derudover har Watts legitime interesser i forbindelse med håndtering med aftaleforhold, herunder kreditvurdering og sikkerhedsstillelse, fakturering, salgsstatistik, kommunikation ift. kunderelationen og fastholdelse.
På Watts’ hjemmeside benytter vi cookie. Du kan læse mere om dette i vores cookiepolitik på watts.dk.
Watts’ grundlag for at behandle personoplysninger om dig er Databeskyttelsesforordningens – artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke) – artikel 6, stk. 1, litra b (opfyldelse af kontrakt) – artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse) – artikel 9, stk. 2, litra c, og Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, samt Markedsforskrift H, afsnit 4.
Hvem kan vi dele disse data med?
Watts overlader i visse tilfælde dine personoplysninger til databehandlere. Brugen af databehandlere kan være i forbindelse med eksterne leverandører, som vi samarbejder med for at understøtte Watts, for eksempel leverandører af tjenester, udvikling, drift, teknisk support og leverancetjenester og hosting og finansielle ydelser. Derudover kan vi dele personoplysninger med datahubben ved Energinet samt netselskaber.
Når vi overlader dine personoplysninger til databehandlere, er der indgået databehandleraftaler, som løbende bliver sikret efterlevelse af gældende persondatabeskyttelseslovgivning.
Overførelse af data til tredjelande
Behandling af persondata med de formål som fremgår af denne politik, foregår indenfor Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (”EØS”). Vores samarbejdspartnere omfatter en række globale serviceudbydere, hvilket betyder at data kan blive overført til lande uden for EØS. Overførelser af denne art vil være omfattet af kontrakter indeholdende standardklausuler godkendt af Europakommissionen.
Hvordan behandler og beskytter vi dine data?
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger som konstant sikre en høj behandlingssikkerhed af dine persondata indenfor fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Disse foranstaltninger omfatter brug af kryptering, rettighedsstyring, overvågning og redundans mod, at dine personoplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen eller formål beskrevet i denne persondatapolitik.
Vores medarbejdere og databehandlere er underlagt tavshedspligt, med hensyn til de personoplysninger der bliver behandlet i Watts.
Hvor længe opbevarer vi dine data?
Vi opbevarer og behandler dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at tilbyde tjenesteydelser, opretholde dit aftaleforhold i Watts, samt de legitime interesser som beskrevet i denne persondatapolitik. Dette indbefatter også personoplysninger som behandles af vores databehandlere.
I aftaleforhold mellem Watts og dig som kunde gemmes bogføringsmateriale i indeværende år + 5 år i henhold til bogføringsloven. I tilfælde af konkrete sager eller tvister kan Watts undtagelsesvis gemme dine personoplysninger i en længere periode.
Sletning af dine personoplysninger vil kunne medføre, at Watts ikke længere vil kunne levere tjenesteydelser eller opretholde et aftaleforhold til dig.
Hvordan kan du tilgå de data vi har opsamlet om dig?
Vi er glade for, at du har betroet Watts behandlingen af dine personoplysninger. Derfor ønsker vi også at tilbyde dig fuld indsigt i de personoplysninger, som vi behandler på dine vegne samt give dig muligheden for dataportabilitet. Du kan både se og rette de fleste af dine personoplysninger direkte i Watts. Hvis der er personoplysninger, som ikke er korrekte, opfordrer vi dig til venligst at rette disse direkte i Watts.
Hvis du ønsker at gøre brug af din ret til indsigt og dataportabilitet kan du via Watts appen anmode om et download af dine relevante personoplysninger.
Nedenfor kan du læse om din ret til berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os via Watts appen eller gennem watts.dk
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte. Vi opfordrer dig til, så vidt muligt, selv at rette disse personoplysninger i Watts.
Ret til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende, forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Klage til Datatilsynet
Hvis du vil klage over Watts’ behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet. Du kan læse mere om Datatilsynet, og se tilsynets vejledning om klageadgang mv. på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk
Datatilsynets kontaktoplysninger er:
Datatilsynet Borgergade 28, 5. 1300 København K Tlf. 33 19 32 00 Mail: dt@datatilsynet.dk